Februar 2026 UNI-Versal ® All-round sætmålsbetoner til almindelige betonarbejder uden særlige egenskaber UNI-Versal betoner er all-round sætmålsbetoner med robuste egenskaber, velegnet til de fleste betonprojekter, hvor der ikke er krav om særlige betonegenskaber. Hent PDF Information Fordele UNI-Versal er et standardvareprogram, der produceres og leveres fra alle Unicon’s betonfabrikker Leveres i et bredt konsistensinterval, sætmål 40 – 220 mm og varierende stenstørrelser, fra 8 mm til 32 mm. Leveres som standard fra trykstyrkeklasse C12/15 til C40/50, men kan også ”udvikles” til andre trykstyrkeklasser, hvis der er et ønske herom Konsistens og stenstørrelse tilpasses de aktuelle udførelsesforhold Kan anvendes til stort set alle konstruktioner inden for betons normale anvendelsesområde. Anvendelse UNI-Versal beton har et bredt anvendelsesområde, herunder: Terrændæk, etagedæk, udendørs belægninger Trapper Stribe- og punktfundamenter Vægge, støttemure, bundplader, søjler og bjælker. Kvalitet UNI-Versal betoner opfylder kravene i DS 206 og DS/EN 206. UNI-Versal beton leveres som standard til passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøpåvirkning fra trykstyrkeklasse C12/15 (passiv) til C40/50 (ekstra aggressiv). UNI-Versal beton kan leveres med Dmaks 32/25 mm, Dmaks 16 mm og Dmaks 8 mm. Unicon A/S er systemcertificeret efter DS/EN ISO 9001 og produktcertificeret efter DS 206 samt DS/EN 206. Certifikaterne er udstedt af det akkrediterede certificeringsorgan Dancert A/S og kan hentes under produktstandard Udførelse Alle almindelige regler for planlægning, udførelse og efterbehandling skal overholdes. Betonen skal anbringes og komprimeres for at sikre, at al armering og indstøbningsdele omstøbes korrekt og derved opnå betonens tilsigtede styrke og holdbarhed. I konstruktioner med armering eller lignende bør betonen normalt ikke falde frit mere end 1 meter. Kan dette ikke opfyldes, bør placering ske gennem rør eller slange. Hvor der anvendes stavvibrator, bør nedstiksafstand og vibreringstid fastlægges, afhængig af geometri, mængden af armering og indstøbningsdele samt betonens bearbejdelighed. Miljøvaredeklarationer (EPD’er) Unicon har udarbejdet en række produktspecifikke EPD’er, som er tredje-parts verificerede og offentligt tilgængelige i EPD-Norges database. Unicon kan levere projektspecifikke EPD’er baseret på en specifik betonrecept i en bestemt konsistensvariant og med en bestemt maksimal stenstørrelse leveret med den aktuelle kørselsafstand til byggepladsen. Der henvises til Unicons gældende prisliste. Se UNI-Versal Lava EPD'er herunder: UNI-Versal (RAPID) UNI-VERSAL (C25/30 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C30/37 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C35/45 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C30/37 SÆTMÅLSBETON I MODERAT MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C35/45 SÆTMÅLSBETON I MODERAT MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C35/45 SÆTMÅLSBETON I AGRESSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C40/50 SÆTMÅLSBETON I EKSTRA AGRESSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-Versal (FUTURECEM) UNI-VERSAL (C12/15 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C16/20 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C20/25 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C25/30 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C30/37 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C35/45 SÆTMÅLSBETON I PASSIV MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C30/37 SÆTMÅLSBETON I MODERAT MILJØPÅVIRKNING) UNI-VERSAL (C35/45 SÆTMÅLSBETON I MODERAT MILJØPÅVIRKNING) Nærmere oplysninger om EPD’er fra Unicon kan findes under miljøvaredeklaration / EPD. Forbehold Tekniske informationer angivet i vejledninger, anvisninger, produktblade etc. er afgivet af Unicon A/S med det formål at hjælpe brugeren til at få det bedst mulige resultat. Disse informationer er almene retningslinjer baseret på mange års erfaring samt vores nuværende viden. Da arbejdsvilkår og -forhold hos brugeren ligger uden for vores kontrol, kan vi ikke påtage os et ansvar for de resultater, som en bruger måtte opnå ved anvendelse af disse informationer. Brugeren er forpligtiget til at tage de nødvendige forholdsregler for at efterleve gældende regler og forskrifter. I øvrigt henvises til vores gældende salgs- og leveringsbetingelser. Har du spørgsmål så tag endelig kontakt til Unicons tekniske afdeling eller Unicons sælgere.
Apply on Unicon A/S’s careers page