Vil du skabe mindeværdige øjeblikke for kunder hos Porsche, Bentley og Lamborghini? Motiveres du af at levere service i absolut særklasse, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Udleveringsekspert hos Semler Premium.
Hos Semler Premium repræsenterer vi tre af verdens mest ikoniske luksusbrands: Porsche, Bentley og Lamborghini. Vores ambition er klar: Nærhed er luksus. Når vi tager os tid, skaber vi kvalitet. Når vi gør os umage, skaber vi relationer. Det er fundamentet for den oplevelse, vi ønsker at give vores kunder, og her får du en nøglerolle.
Som Udleveringsekspert bliver du en afgørende del af kunderejsen. Du sikrer, at leveringen af kundens nye bil bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor professionalisme, kvalitet og personlig service går hånd i hånd.
Du arbejder på tværs af vores tre salgsafdelinger og er med til at sikre, at kundeoplevelsen er i verdensklasse, uanset om kunden har valgt en Porsche, Bentley eller Lamborghini.
Hvem er du?
Du er relationel, detaljeorienteret og motiveres af at skabe ekstraordinære kundeoplevelser. Du forstår værdien af de små detaljer og trives i rollen som vært, rådgiver og koordinator på samme tid.
Erfaring fra bilbranchen er ikke afgørende. Vi vægter din personlighed, dit engagement og evnen til at skabe unikke kundeoplevelser højere end branchekendskab.
Semler Premium er en del af Semler Gruppen, Danmarks største bilkoncern med mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler.
Hos os bliver du en del af en organisation med høje ambitioner, stærke værdier og et kompromisløst fokus på kvalitet og kundeoplevelser. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, engagement og arbejdsglæde.
Vi investerer i vores medarbejdere og tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem relevante uddannelser og kurser.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg leder med fokus på nysgerrighed, kvalitet og en kultur, hvor vi gør os umage. Jeg prioriterer både høje resultater og et trygt miljø med energi og arbejdsglæde. Du får frihed under ansvar, tydelig retning og opbakning til at tage ejerskab. Hos mig er ambition naturlig, og vi lykkes, mens vi har det godt sammen.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag via "Ansøg nu". Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef for Porsche, Klaus Kirketerp, på klki@porsche.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Apply on Semler Gruppen’s careers page