KMD WorkZone er en central platform for sikker og effektiv sags- og dokumenthåndtering hos offentlige myndigheder og private organisationer. Vores ambition er at levere løsninger, der er stabile, sammenhængende og skaber mærkbar værdi for kunderne.
Som en del af KMD får du mulighed for at præge både kundernes løsninger og den faglige retning omkring WorkZone. Du får ansvar, indflydelse og gode kolleger omkring dig og du bliver en nøgleperson i arbejdet med at omsætte komplekse behov til løsninger, der fungerer i praksis.
Som Lead Business Consultant i KMD WorkZone kombinerer du en bred teknisk forståelse med forretningsmæssig rådgivning. Du tager fagligt ansvar for at omsætte komplekse kundebehov til skalerbare løsningsdesigns og sikrer, at WorkZones funktionalitet, integrationsmuligheder og standardkomponenter bringes bedst muligt i spil.
Du bliver kundens betroede rådgiver og en faglig drivkraft i leverancerne. Rollen spænder fra tidlig behovsafklaring og pre-sales til løsningsarkitektur, konfiguration, kvalitetssikring og succesfuld ibrugtagning. Samtidig forventes du at udfordre konstruktivt, sætte retning og skabe sammenhæng mellem forretning, teknologi og implementering.
Om KMD WorkZone
KMD WorkZone er en markedsledende platform til ESDH, sagsstyring og dokumenthåndtering. Platformen anvendes af både offentlige og private organisationer med høje krav til compliance, sikkerhed og effektive arbejdsgange. WorkZone udvikles løbende med nye muligheder inden for blandt andet cloud, integrationer, automatisering og intelligente værktøjer.
Dine primære ansvarsområder
Hvem er du?
Erfaring med KMD WorkZone er en klar fordel. Alternativt har du indgående erfaring med tilsvarende platforme og dokumenteret evne til hurtigt at opbygge dyb produktforståelse. Det afgørende er, at du kan kombinere teknisk indsigt, stærk rådgivning og et sikkert blik for kundens forretning.
Hos KMD bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, ansvar og videndeling er afgørende for vores succes. Vi lægger vægt på fleksibilitet, trivsel og løbende udvikling og skaber rammer, hvor du kan fordybe dig fagligt, tage lederskab og gøre en reel forskel for kunderne.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om rollen, teamet eller mulighederne som Lead Consultant i KMD WorkZone, er du velkommen til at kontakte den ansættende leder, Casper Holmegaard Nielsen, på telefon 20 69 38 61 eller e-mail cgn@kmd.dk.