Hovedkontoret
Kategoriplanlægger til Personlig Pleje
Coop, Albertslund
Er du en dygtig og struktureret indkøber med gode evner for at omsætte tal til handling? Vil du være med til at udvikle Coops sortiment indenfor personlig pleje? Motiveres du af at skabe kommercielle succeser i et stærkt samarbejde med andre? Så har vi jobbet til dig!
Bliv en del af vores dynamiske team i ”Personlig Pleje”
Vi søger en ambitiøs kollega, der brænder for indkøb, produktudvikling og detailhandel. Du vil indgå i et engageret team bestående af en Kategorichef, en Indkøber og to Kategoriplanlæggere, og samarbejde tæt med kollegaerne i ”Baby, Helsekost, Husholdning & Dyremad”. Sammen er vi 12 dedikerede medarbejdere, der sikrer det rette sortiment, forhandler med leverandører, planlægger kommende aktiviteter og følger op på salget i butikkerne.
Du kan se frem til en spændende stilling med højt tempo, tæt samarbejde med mange forskellige interessenter og gode muligheder for at præge din egen hverdag og udvikling. Du vil være med til at drive vores kategorier fremad og skabe succes sammen med os.
Din hverdag som kategoriplanlægger
I jobbet vil du opleve en høj grad af frihed og ansvar. Med reference til Kategorichefen, får du blandt andet ansvar for egne varer - lige fra indgåelse af aftaler med leverandører til salg i butik. Med udgangspunkt i en god forståelse for nøgletal, kundernes ønsker og behov, samt samarbejde med butikskæderne, får du følgende hovedopgaver:
Drive egne varegrupper, som var det din egen forretning
Tæt leverandørkontakt og sikre et godt samarbejde
Tæt samarbejde med drift, kæder & logistik
Kampagneplanlægning og evaluering
Evaluering af varegruppernes performance og tage handling derpå
Sikre korrekt data og drift på egne områder
Holde dig ajour med udviklingen i markedet så vi hele tiden er på forkant
Du vil omsætte mål til effektive aktiviteter og følge op på resultaterne. Du håndterer opgaver ved at udvikle og vedligeholde relationer gennem dine stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
For at få succes i jobbet er det en fordel, hvis du:
Besidder et analytisk mindset
Er struktureret og god til at overholde deadlines
Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
Bevarer overblikket selv i pressede situationer
Kan lide at træffe faktabaserede beslutninger ud fra data og dialog med kæder/butikker
Har forudgående kendskab til dagligvarebranchen
Har et godt kendskab til Office-pakken og let ved at lære nye IT-systemer
Et udfordrende og spændende job i en af Danmarks største detailvirksomheder
Et selvstændigt job med stor handlefrihed
En attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer
En virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil
God mulighed for at planlægge din egen hverdag
En professionel organisation med mulighed for udvikling
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Kategoriplanlægger? Så skynd dig at sende din ansøgning samt CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2026 , men vi forventer at afholde løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Nanna Wentoft, Kategorichef på mail: nanna.wentoft@coop.dk . eller tlf.: 25324176. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV!
I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.
Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer - med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.
Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Overblik over oplysninger
Ansøg nu
Category Management
Coop Danmark A/S (DK26259495)
Ansøg nu
Ledige stillinger
info/coop.dk
Åbner i en ny fane.
Åbner i en ny fane.
Coop Danmark A/S - Roskildevej 65, 2620 Albertslund - CVR-nr. 26259495
Cookie Consent Manager
Obligatoriske cookies
Udbyder
Beskrivelse
Aktiveret
SAP as service provider
Vi bruger følgende sessionscookies, der alle kræves for at webstedet kan fungere:
"route" bruges til "klæbrighed" af sessionen (stickiness)
"careerSiteCompanyId" bruges til at sende forespørgslen til det korrekte datacenter
"JSESSIONID" placeres på den besøgendes enhed under sessionen, så serveren kan identificere den besøgende
Funktionelle cookies
Vimeo
Politik for beskyttelse af personlige oplysninger
Vilkår og betingelser
Reklamecookies
Giv samtykke til alle Reklamecookies
AddThis
Google Analytics er en webanalysetjeneste, der tilbydes af Google, som sporer og rapporterer webstedstrafik.
Apply on Coop Danmark’s careers page